Big Smiles er en frivillig forening, der skaber fællesskab og støtte for unge mellem 14-21 år med kroniske somatiske sygdomme.
OM OS
Vores formål er at sikre, at unge, som ellers kan opleve ensomhed og isolation, får et trygt rum til at mødes, dele erfaringer og styrke hinanden – på tværs af diagnoser.
Vi arrangerer sociale aktiviteter, der fremmer trivsel, selvtillid og glæde i en hverdag, der ofte er præget af store udfordringer. I Big Smiles fokuserer vi på fællesskabet og de positive oplevelser, der giver unge mod og energi til at møde fremtiden.

Medlemskab
Big Smiles tilbyder tre typer medlemskaber:
1. Personligt medlemskab – for unge med kroniske somatiske sygdomme.
2. Pårørende medlemskab – for personer i samme husstand som den unge.
3. Støttemedlemskab – for alle andre, der ønsker at støtte foreningens formål.
BIG SMILES' DNA

Et stærkt og inkluderende fællesskab for unge med kroniske sygdomme, hvor ingen føler sig alene.
Vi drømmer om en verden, hvor unge med kroniske sygdomme har et trygt netværk, der rækker ud over hospitalets rammer og giver dem støtte, forståelse og livsglæde.

Vi skaber et fællesskab for unge med kroniske sygdomme, hvor de kan mødes, dele erfaringer og få gode
oplevelser sammen.
Vi arrangerer sociale aktiviteter, workshops og ture, der giver de unge et frirum fra sygdommen og styrker deres trivsel.

Fællesskab – Ingen skal stå alene. Vi skaber relationer, der rækker langt ud over vores aktiviteter.
Forståelse – Her behøver ingen at forklare sig – vi ved, hvad det vil sige at leve med en kronisk sygdom.
Tryghed – Vi skaber et rum, hvor alle kan være sig selv uden fordomme.
Livsglæde – Vi fokuserer på alt det, der er muligt, og skaber positive oplevelser sammen.